Ordinært medlemsmøde 15-5-2019

         Referat af ordinært afdelingsmøde den 15. maj 2019

  1. Jette Kragh fra organisationsbestyrelsen i AAB blev valgt som dirigent.
  2. Egentligt stemmeudvalg blev ikke vurderet som nødvendigt. Til stede var 36 stemmeberettigede.
  3. Nina Bock Rasmussen blev valgt som referent.
  4. Der var ingen spørgsmål til bestyrelsens omdelte beretning for perioden siden sidste møde.

Årsberetningen blev enstemmigt godkendt.

  • Der var ingen spørgsmål til orientering for regnskab. Det blev kommenteret, at det var et flot regnskab uden huslejestigning. Regnskabet blev taget til efterretning.
  • I forbindelse med godkendelse af driftsbudget for 2020 bliver der spurgt til situationen omkring køkkener: Bestyrelsen fortæller, at et køkken stadig max må koste 50.000,-. Afdelingen betaler ca. 25.000 til modernisering af vægge, loft mv. Resten pålægges lejer via en huslejestigning på ca. 300,- pr. md. Der er lige igangsat et første ”prøvekøkken” efter en meget lang og besværlig indledende proces, hvor det bl.a. har svært at finde køkkenfirmaer, der kunne levere køkken til ”kun” 50.000,-. Birgith Sølvblad fortæller, at bestyrelsen giver besked, når der for beboerne bliver åbnet for først-til-mølle princippet mht. ansøgning om nyt køkken. Driftsbudgettet for 2020 enstemmigt godkendt.
  • A: Husorden: Ejendommens aktuelle husorden er aldrig blevet formelt vedtaget, hvilket AAB nu pålægger os at gøre. Det foreslås at bytte om på rækkefølgen af mødets punkt a, b og c, således at forslag om hund i gården kommer med i den aktuelle husorden. Dette vedtages.

B: Tilladelse til hund i gården: Kim Edslev påpeger, at selv om forslaget er tiltalende, ser han problemer med at hundene kan gø, med eventuelle efterladenskaber og problemer, hvis en hund kommer til at bide et barn. Kim foreslår som en mellemløsning en forsøgsordning på 1 år. Marie-Louise Riddersborg påpeger, at der kan komme til at lugte af tis (hanhunde strinter), samt at nogle mennesker er bange for hunde – og at alle skal kunne være i gården. Det påpeges også, at det ønskede ”hundehjørne” er det bedste solhjørne, hvor der er dejligt for alle at kunne sidde. Nina Rasmussen siger, at der tidligere har været problemer med, at folk anvist af kommunen ikke har styr på deres hunde. Det kan potentielt også give store problemer i gården med hund.

6 stemmer for. 14 stemmer imod. 10 undlader at stemme. Forslaget forkastes.

C: Forslaget har næsten samme ordlyd ifølge dirigenten: ”Tilladelse til hund i gården i lukket område”. Kim påpeger, at forslaget er uklart, da man ikke ved, om man stemmer for et permanent forslag eller en prøveperiode. Marie-Louise udtrykker, at problemerne er de samme, bl.a. med tis. Lise-Lotte påpeger, at børn også tisser i gården. Marie -Louise mener ikke, at man kan sidestille børns og hundes rettigheder i gården. Sune Roed udtrykker bekymring for potentielle ”hjemløse-typer” i gården, som ikke har styr på deres hunds adfærd.

Marie-Louise fortæller om de forhenværende problemer i Vordingborggade 24, hvor en tidligere hjemløs lejer med hund ikke magtede at passe hunden, så den gøede, gjorde og tissede i opgangen mv. og var udsat for misrøgt. Det tog over 2 år med rigtig mange klager, før den pågældende lejer flyttede ud. Og kommunen respekterer ikke ejendommens restriktioner om hunderacer, så der kommer folk ind med store hunde.

Sune påpeger, at det er en lille gård, og det kommer til at tage noget plads, som børnene ellers alle kunne have glæde af. De mister dermed noget bevægelsesrum.

Lise-Lotte fortæller, at det kunne være rart at mødes i gården, da der er koldt på gaden. Der vil være plads til alle i gården, og man vil også kunne bruge ”hundehjørnet”, hvis man har gæster mv. Børnene må også bruge hjørnet.

Kim påpeger, at placeringen også kunne være en anden i gården, fx i den modsatte ende.

Forslaget vedtages indtil næste medlemsmøde eller indtil eventuel indkaldelse til ekstraordinært møde.

Forslaget vedtages med 16 stemmer for, 14 imod og 6 blanke stemmer.

Dirigenten påpeger, at afdelingsbestyrelsen skønner, om det går godt med forslaget. På næste medlemsmøde skal ”hund i gården i indhegning” så endeligt vedtages.

Det siges bagefter, at det vedtagne forslag er uklart mht. placering af hundehjørnet – det kunne også være i et andet hjørne af gården.

Husorden (det oprindelige forsalg A) vedtages med 24 stemmer for, 0 imod og 12 blanke stemmer.

  • a: Afdelingsformand Leif Larsen genvalgt

b: Afdelingsbestyrelsesmedlem Merete Lykkestrup vælges

c: Afdelingsbestyrelsesmedlem Liselotte genvælges

d: Lena Jensen genvælges som suppleant

Eventuelt: det påpeges, at gulvene knirker meget og kunne trænge til udskiftning. Leif Larsen siger, at det må bestyrelsen forsøge at få ind i ejendommens 10-års plan. Det koster ca. 70.000 per lejemål.

Bestyrelsen understreger, at der ikke må ryges på trapperne eller i vaskekælderen, hvilket man bedes respektere.

Referent: Nina Bock Rasmussen

Ordinært medlemsmøde 5-5-2014

 

REFERAT AF ORDINÆRT AFDELINGSMØDE D.5. MAJ, 2014 AAB, AFD.3

Formand Leif Larsen byder velkommen til Michael Bendixen fra boligforeningen AAB’s

organisationsbestyrelse, til regnskabschef Torben Lærkesen fra AAB samt de fremmødte beboere, som repræsenterer 10 lejemål:20 stemmer.

Michael Bendixen bliver enstemmigt valgt til dirigent og konstaterer, at mødet er lovligt indkaldt samt gennemgår dagsordenen.

Der er ingen kommentarer eller spørgsmål til bestyrelsens beretning, som vedtages enstemmigt.

Regnskabschef Torben Lærkesen kommenterer punktet regnskab med at opsummere, at underskuddet i 2012 skyldtes for få henlagte midler til drænprojektet. Det blev så aftalt, at der skulle søges om lån til at dække udgifterne til omfangsdrænet. Et lån på 3,5 mio. kr. er bevilget, og det skal vi så begynde at afdrage i 2015.

De2,4 mio. kr., som i 2012 blev brugt fra DV-planen, er nu lagt tilbage til fremtidige projekter. Regnskabet i 2013 er holdt inden for rammerne, og det udviste overskud på 973.000 kr. skyldes lånet, som så skal dække underskuddet på driftsbudgettet i2012. Det understreges, at omfangsdrænet kostede det, der var budgetteret.

Og afdrag på det bevilgede lån erstatter afdrag på lånet til vinduer, som udløber i 3. kvartal i 2015.

Torben Lærkesen redegør for budget for 2015, som er med en stigning ph 5% i forhold til 20l4. 20l5 er der en påvirkning af både det gamle og det nye lån. Derfor er der skåret på nogle poster, og i 2016 må de så komme på plads igen. Hvilket betyder, at bestyrelsen har en opgave med stram styring af omkostningeme i 2015. Det er realistisk, men der skal overvejelser til vedr. prioritering af udgifter til løbende arbejder.

Huslejestigningen på 5% skyldes altså pris- og omkostningsstigninger.

Budgettet for 2015 vedtages enstemmigt.

Da der ikke er indkommet forslag, går man over til valg.

Majken Kaznelson modtager ikke genvalg. Det forklares, at fremtidigt vil kassererjobbet være mindre tidskrævende, da afdeling 3 vil gå over til et nyt regnskabssystem, hvor regningerne vil blive betalt af boligforeningen. Man kan så trække en kasserapport, som sammen med kasseregnskabet skal godkendes af afdelingsbestyrelsen en gang om måneden. Da ingen ønsker at stille op til posten, meddeler formand Leif Larsen, at han godt vil påtage sig posten for I år. Når der næste år skal være formandsvalg, skal der så ekstraordinært være valg af kasserer for 1 år.

Dette godtages, idet der så i stedet for en kasserer skal vælges et bestyrelsesmedlem for 1 år, fordi antallet i bestyrelsen skal være ulige. Sune Roed-Jeppesen bliver valgt med applaus for 1 år.

Bestyrelsesmedlem Ulla Kvist Sørensen bliver genvalgt for 2 år.

Bestyrelsesmedlem Nina Rasmussen bliver genvalgt for 2 år.

Valgt som suppleant bliver Ren6 Bergendorff v. fuldmagt for 2 år.

Under punktet eventuelt fremføres:

At børneforældre opfordrer deres børn til ikke at gå ind i log lege i vasketøjet.

At forældre til store børn også holder øje, så der ikke bliver råbt for højt, leget for vildt eller ødelagt legetøj.

At der ikke stilles blomster, sko, støvler, ølkasser, skraldeposer på trapperne. Det er forbudt ifølge brandvedtægt og husorden.

At der ikke ryges ud af vinduerne, det generer beboerne ovenover.

At ting, der stilles i storskrald, stilles ordentligt og hensigtsmæssigt. At sække med tøj smides i almindeligt skrald eller Røde Kors-container og pap i papcontainer.

Der mindes om, at ejendommen har 100 års fødselsdag. Dagen fejres Iødag d. 16.08.14 i gården.

Vi mangler beboere, der vil hjælpe med at arrangere eller give en hånd. Man har tænkt på et arrangement for børnene, fællesspisning og noget musik.

Man kan kontakte Nina Rasmussen eller melde sig på kontoret, hvis man vil være med i festudvalget.

NB! ! ! Kun i nødstilfælde – såsom sprængt vandrør – kan bestyrelsen kontaktes telefonisk.

AI anden henvendelse skal foregå i kontortiden mandage kL 18.00-18.30.

Referent Ulla Kvist Sørensen

Ordinært medlemsmøde 18-5-2015

Referat fra Ordinært medlemsmøde 18 maj 2015

Bestyrelsens beretning for tidsrummet 05.05.14 til 18.05.15 er blevet enstemmigt godkendt.

Vedrørende regnskab for 2014 har vi et pænt overskud på 368.878,- kr. Blandt andetderfor får vi ingen huslejeændring i 2015.

Driftsbudget for 2016 med uændret husleje er således blevet godkendt.

Leif Larsen er blevet genvalgt som formand for 2 år.

Birgith Sølvblad er valgt som kasserer for 1 år.

Sune Roed-Jeppesen er blevet genvalgt som bestyrelsesmedlem for 2 år.

Liselotte Larsen er blevet genvalgt som suppleant for 2 år.

Leif Larsen er blevet genvalgt som repræsentantskabsmedlem for 2 år.

Eventuelt: Der gøres opmærksom på, at det kun er tilladt at spille med skumbolde i gården.

Gårdens toilet bliver snarligt aflåst, så man skal bruge sin hoveddørsnøgle for at kunne benytte toilettet.

Der bliver snart ryddet op i barnevognskælderen og ved cykelstativerne.

Der henstilles til, at man venligst ryger indenfor i sin lejlighed, da rygning ud ad vinduet er til stor gene for naboerne.

Doris Bornet, Halsskovgade 3, st. th. arbejder på, at vi kan få billigere og mere fleksible tv-pakker.

Hvis man ønsker at deltage i en arbejdsgruppe omkring dette, er man velkommen til at kontakte Doris.

Referant

NIna Rasmussen, Afdelingsbestyrelsen

Ordinært medlemsmøde 17-5-2017

Mødet blev holdt i afdelingens beboerlokale i Halsskovgade 7, st.

 

Til stede var: Jette Kragh, medlem af boligforeningen AAB’s organisationsbestyrelse, bestyrelsen for afd. 3, Leif Larsen, Birgith Sølvblad, Liselotte Larsen, Nina Rasmussen og Ulla Kvist Sørensen

samt beboere fra 16 lejemål, repræsenterende 34 stemmer i alt.

 

Formand for AAB, afd. 3 Leif Larsen bød velkommen, gjorde opmærksom på, at mødet blev optaget mhp. referat og gik over til dagsordenens første punkt, valg af dirigent: Jette Krag blev valgt til dirigent. Jette Kragh erklærer mødet for lovligt indvarslet, læser dagsordenen op og konstaterer, at der ikke er indsigelser herimod.

 

Valgt til referent bliver Ulla Kvist Sørensen.

 

Stemmeudvalg vælges ikke, idet Jette Kragh påtager sig at optælle afgivne stemmer.

 

Vedr. beretning for perioden siden sidste møde stilles der spørgsmål om, hvad borde- og bænkesæt til gården har kostet. Leif Larsen svarer, at de har kostet 56.000 kr.

Beretningen godkendes enstemmigt.

 

Vedr. regnskab for 2016 konstaterer kasserer Birgith Sølvblad, at der pga. årets overskud ikke sker huslejestigning i 2018. Der er ingen spørgsmål til regnskabet.

 

Vedr. budget for 2018 konstaterer dirigenten, at den del af budgettet, som beboerne har indflydelse på er ganske lille i det samlede budget, men da der har været overskud på 452.000 kr. i regnskabet i 2016, er der ikke ændring i huslejen for 2018.

En nyindflyttet beboer undrer sig over, hvorfor hun skal betale for fuld TV-pakke. Formand Leif Larsen svarer, at der pga. den ny lovgivning vedr. TV-tilslutning senere vil blive indkaldt til møde herom, hvor YouSee vil orientere og hvor vi formentlig vil få tilbudt ombygning af sløjfeanlægget til individuel tilslutning. Nuværende TV-pakke er valgt af beboerne engang.

Budgettet for 2018 vedtages enstemmigt.

 

Vedr. forslag om frivillig køkkenmodernisering, stillet af bestyrelsen. Det vil højne standarden af lejlighederne at installere nyt køkken til en moderat huslejestigning. En beboer spørger om reglerne herfor. Leif Larsen svarer, at hvis forslaget bliver vedtaget, skal boligforeningen ansøge Københavns Kommune om godkendelse, hvorefter der optages vistnok et Realkreditlån, der følger lejligheden. Hvilket vil sige, at udgifterne til et moderniseret køkken ved fraflytning overgår til ny indflytter. Opretning af vægge, loft og gulv sker via afd. 3’s drifts- og vedligeholdelsesplan. På spørgsmålet om alle køkkener i hele ejendommen skal udskiftes nu på én gang, uddybes det, at der max kan moderniseres 10 køkkener om året, efter først til mølle princippet og at der årligt er afsat midler på afdelingens DV-plan til istandsættelse af vægge, loft og gulv til 10 køkkener.

En beboer spørger om muligheden for at vælge andre modeller end de 3 modeller foreslået af Svanekøkkener. Der gives kun rabat på disse 3, er svaret.

Endvidere bliver der spurgt om de midler, der tidligere var afsat til nye køkkener. Kassereren svarer, at midlerne er overført til DV-planen til opretning af køkkenvægge etc. Tidl. har vi haft penge til at udskifte 2 køkkener om året. Hvis dette forslag bliver vedtaget har bestyrelsen mulighed for at udskifte køkkenet i flyttelejligheder, hvis det vurderes påkrævet. Huslejen vil så blive hævet de 2-300 kr. for elementerne. Det var der ikke mulighed for før.

Der spørges endvidere om det er muligt kun at vælge en del af køkkenpakken. Leif Larsen svarer, at han vil undersøge det.

Forslaget vedtages énstemmigt.

Vedr. godkendelse af stigning af værelseslejen, stillet af bestyrelsen. En beboer gør indsigelse mod stigning med tilbagevirkende kraft. Dirigenten påpeger, at det skriftlige oplæg nævner, at der blev varslet huslejestigning pr. 01.01.16, så det er gældende for det der stemmes om. Hvis sagen sendes til beboerklagenævnet, hvordan står vi så, spørges der om. Beboeren opfordres hertil, for at få svar.

Grunden til at emnet er til afstemning tages op er, at bestyrelsen lod værelseslejen stige uden at være opmærksom på, at det skulle godkendes af beboerne. Det skal så ske nu.

Stigningen af værelseslejen vedtages, 2 undlader at stemme.

 

Vedr. forslag af nye regler for udlejning af værelser, stillet af bestyrelsen, som begrunder forslaget med at forenkling er nødvendig for at reglerne kan efterleves.

En beboer spøger om, hvordan det skal forstås, at “værelset skal bebos af barnet”. Det er et privilegium, at man kan leje et værelse til et teenagebarn, selvom det ikke i en periode vil sove deroppe, det giver mere råderum i en lille lejlighed. Der svares, at problemet kan opstå, hvis et værelse lejes til et hjemmeboende barn, men bruges til f.eks. kontor el. andet og ikke opgives, selvom barnet er flyttet, samtidig med at andre børn kan stå opskrevet på venteliste. Det har der tidligere været problemer med. Endvidere anføres det, at det har været svært at formulere reglen.

En anden beboer anfører, at det kan være svært for et barn at vænne sig til at bo oppe på loftet, men at værelset sagtens kan bruges til aflastning. Endvidere, at der ikke står, at hvor længe og hvor meget barnet skal bo deroppe – eller for den sags skyld sove.

Opskrivningsalderen 12 år diskuteres ændret til 14 år, men vinder ikke genklang.

Forslaget vedtages énstemmigt.

 

Vedr. forslag om lejeændring for beboerlokalet, stillet af Ulla Kvist Sørensen, foreslås lejen for beboerlokalet nedsat til 100 kr. pr. datodøgn og 125 kr. for lokalet inkl. projektor.

Begrundelsen er, at nuværende leje for én overnatning kommer op på 400 kr., for to 600 kr. Og i betragtning af, at ejendommen ikke behøver at tjene på det, kan lejen godt nedsættes.

Bestyrelsens begrundelse for, at lejen i sin tid blev sat op, var at man ophørte med at kræve depositum, som så skulle tilbagebetales, med mindre der ikke var ordentligt gjort rent. Men den ekstra arbejdsgang blev sløjfet ved lejeforhøjelsen. Indtægten skal blot dække forbrug af elektricitet og vand, og lokalet er udlejet ca. 20 gange om året.

Indtægten for nærværende er 4000 kr. årligt.

En beboer mener, at lokalet tidl. er blevet misbrugt pga. lav leje, og at hvis formuleringen datodøgn ændres til f.eks. kl. 18 på udlejningsdagen til kl. 18 næste dag, så behøver prisen ikke at ændres. Et bestyrelsesmedlem, som synes at sidstnævnte er et godt forslag, supplerer med, at når der ikke betales depositum, kan det indebære, at bestyrelsen skal gøre rent efter en beboer samtidig med, at der forsvinder ting. Hvis prisen sættes ned, bør der også opkræves depositum.

En anden beboer er tilhænger af forslaget pga. prisen, da det ellers kan blive rigtig dyrt at have sin familie på besøg. Og især da muligheden for overnatning i beboerlokalet skulle være en aflastning for de små lejligheder.

Endvidere suppleres med, at da der til beboerlokalet blev indkøbt 2 senge, var det fordi værelserne stadig skulle udlejes som sådan og ikke bruges til gæsteværelser.

Forslaget vedtages, 2 undlader at stemme.

Der efterlyses et regelsæt for udlejning af beboerlokalet. Dirigenten foreslår, at et sådant udarbejdes og godkendes på et medlemsmøde.

Forslaget vedtages, 2 undlader at stemme.

 

Vedrørende forslag om parkeringsbilletter på 24 timer, stillet af Ulla Kvist Sørensen er begrundelsen, at selv om man som beboer ikke har bil og derfor ikke gør brug af parkeringspladserne, er man jo alligevel med til at betale for belægningen. Til gengæld må det være rimeligt, at f.eks. overnattende gæster kan benytte sig af en af parkeringspladserne, hvis det er muligt. Derfor er en parkeringsbillet på 2 eller 6 timer ikke nok, derfor foreslås parkeringsbilletter på 24 timer. Det har tidligere været muligt.

Modargumentet fra 2 bestyrelsesmedlemmer er, at så kan en bil stå parkeret i 3 uger uden at blive flyttet, og da vi kun har 5 pladser, skal det være til beboerne. Hvis beboerne med bil er gæster ude i byen, skal de også betale. Man kan holde på offentlig vej gratis fra lørdag kl. 17 til mandag morgen kl. 8. Har man gæster til middag eller lignende, kan de holde der, hvis der er plads.

En beboer spørger, om parkeringspladserne er personlige eller alles? Der svares, at man skal have en tilladelse til at parkere sin bil på én af de 5 pladser, men man skal samtidig have parkeringslicens fra Kbh.s Kommune. Endvidere spørges om, hvorfor man ophørte med at udlevere 24 timers billetter. Der svares, at det var fordi det blev misbrugt. Spørgeren mener, at det er vigtigt at dele sol og vind lige. Et bestyrelsesmedlem svarer, at det også er vigtigt, at de beboere der bor her, har en plads.

Endvidere ønskes oplyst, hvor mange billetter der udleveres.

Der svares, at det i øjeblikket ikke er aftalt. En beboer oplyser, at hun har bedt om billetter, men så har der ikke været nogen. Formanden oplyser, at der kan gå 3 uger fra han bestiller, til de kommer.

Dirigenten afbryder diskussionen. Det drejer sig om der skal være 24-timers billetter, og ikke om, hvor mange der må udleveres.

Der stemmes om forslaget. Forslaget vedtages, 8 stemmer imod, 2 undlader at stemme.

 

Der foretages valg til bestyrelsen:

Leif Larsen, som genopstiller som formand for 2 år genvælges, da ingen andre stiller op.

Nina Rasmussen og Liselotte Larsen genopstiller og vælges til bestyrelsen for 2 år uden modkandidater.

Thomas Elegban vælges til bestyrelsen for 1 år i stedet for Ulla Kvist Sørensen, som afgår uden for tur.

Lena Krogh Jensen vælges som suppleant til bestyrelsen for 1 år.

Leif Larsen vælges til repræsentantskabet i boligforeningen for 2 år.

 

Vedr. punktet eventuelt oplyser en beboer, at hun og hendes nabo har konstateret møl i deres kælderrum under Vordingborggade 24. Efter at have sat mølfælde op og sprøjtet, er der ikke mere møl, men hun opfordrer andre med kælderrum dér til at undersøge det.

 

Afgående bestyrelsesmedlem Ulla Kvist Sørensen bemærker til slut: Jeg flyttede ind i huset i 1978. Der var dengang kakkelovn og koldt vand. Jeg har siden i perioder været med i bestyrelsen. Jeg har boet her, da der kom centralvarme, nye vinduer, nyt tag og omlægning af gård i flere omgange.

Det har været en lang rejse i et hus, som er over 100 år gammelt, og som forhåbentlig holder længe endnu. Husker, på et møde engang da daværende bestyrelsesformand ikke var meget for at bruge udgifter på forbedringer, da det jo snart ville blive revet ned. Men det er et godt gammelt hus, og håber at I er lige så glade som jeg for at bo her. (I parentes skal bemærkes, at da jeg flyttede ind, var min underbo en ældre dame, der som barn var flyttet ind i huset med sine forældre, da det var nybygget. Sommetider, når hun kom hjem fra skole, kaldte hendes mor på hende, så så de kongen (Chr. X) ride forbi ned på Strandboulevarden. Hun var så flyttet ind i huset igen som voksen.)

 

 

Referent Ulla Kvist Sørensen

 

Ordinært medlemsmøde 15-5-2016

Mødet blev afholdt i afdelingens beboerlokale i Halsskovgade 7, st.

Til stede var: Bent Haupt Jensen, boligforeningen AAB’s formand, bestyrelsen for AAB, afd.3 Leif Larsen, Birgith Sølvblad, Liselotte Larsen, Nina Rasmussen og Ulla Kvist Sørensen. samt beboerne fra L3 lejemål=26 stemmer i alt.

Formand for AAB, afd. 3 Leif Larsen indledte med et velkommen og gik straks over til dagsordenens

første punkt valg af dirigent: Bent Haupt Jensen blev valgt til dirigent.

Dirigenten konstaterede, at møde var lovligt indvarslet og beslutningsdygtigt. Og der var ingen bemærkninger til dagsordenen.

Valgt til referent blev Ulla Kvist Sørensen, som gør opmærksom på, at mødet bliver optaget.

Stemmeoptælling foretages af dirigenten, så der foretages ikke valg af stemmeudvalg.

Vedr. vedtagelse af forretningsorden for afdelinssmøderne i AAB. afd. 3 bemærker formand Leif Larsen, at det omdelte bilag herom er identisk med den forretningsorden, som hidtil har været gældende i afdelingen og anbefaler, at man stemmer for. Bent Haupt Jensen kommenterer, at det har været meget forskelligt, om man har haft forretningsordener i afdelingerne, og over tid er der lavet tilpasninger og afvigelser, og når orginationsbestyrelsen kom ud, var det sjældent, at man havde papir på, hvornår det var foregået. Det er ment som en opsamling, og for afd. 3’s vedkommende er der ingen ændringer, fordi det tidligere er besluttet, at årsregnskabet fremlægges til orientering, at det tidligere er besluttet at afdelingsmødet Referat af ordinært medlemsmøde i AAB, afd. 3 d. 17. maj 2016

vælger repræsentantskabsmedlemmerne samt formand og kasserer. Det er der man kunne have valgt noget andet. Derudover er der valg af bestyrelsesmedlemmer. Hvis der er 2 bestyrelsesmedlemmer på valg samtidig, kan man vælge først det ene, så det andet. Eller man kan vælge 2 bestyrelsesmedlemmer, således at der er kampvalg

mellem alle, der stiller op. I afd. 3 vælges de enkeltvis, så der ingen ændringer, men blot en vedtagelse af en forretningsorden med de tilpasninger, der hele tiden har været. Hvis den foreslåede forretningsorden vedtages gælder den fremover og kan kun ændres via skriftligt forslag.

Forretningsordenen vedtages enstemmigt.

Vedr. beretningen for perioden siden sidste møde eller i øvrigt forhold, der vedrører afdelingen efterlyser dirigenten spørgsmål og kommentarer.

Kim Edslev har bemærkning til stigning af leje på loftsværelser. Han mener at huske, at det blev besluttet på et afdelingsmøde, hvad lejen skulle være, og at det blev besluttet, at der ikke skulle betales varme. Derfor mener han, at bestyrelsen har dikteret nye regler. Dog mener han, at der kan være behov for fornyelse, men at det ville have klædt bestyrelsen at komme med forslag. Formand Leif Larsen anfører, at der siden år 2000 er betalt varme inkluderet i lejen.

Bestyrelsesmedlem Ulla Kvist Sørensen svarer, at ikke prisen, men nok reglerne har været diskuteret og bestemt på et afdelings møde. Desuden er priserne ikke sat op i 16 år. Kim Edslev mener, at det blev bestemt dengang, da Lone Holm var formand, og hans anke går ikke på priserne, men måden, det er afgjort på.

Ulla Kvist Sørensen understreger, at i værelseslejen er inkluderet varme og TV-stik, da lejemålene på loftet IKKE er selvstændige lejemå1, da der ikke er køkken eller bad, men udlejes fortrinsvis til beboere med størres børn. Kim Edslev fastholder, at bestyrelsen burde have fremlagt lejestigningen for beboerne, så indsigelser eller forslag kunne komme på bordet. Desuden at gårdmanden kunne forestå rengøringen på loftsværelsesgangene inkluderet i sit arbejde. Ulla Kvist Sørensen svarer, at det i sin tid var værelsesbeboerne selv, der besluttede, at de ville forestå rengøringen, men det bliver ikke gjort. Bestyrelsen har derfor bestemt, at gårdmanden skal forestå rengøringen af værelsesloftsgange og WC-er, da hygiejnen ikke er i orden.

Dirigent Bent Haupt Jensen anfører omkring loftsværelser, at bestyrelsen er fremkommet med velbegrundet beslutning om at sætte prisen op, men at man måske ved næste års afdelingsmøde skulle tage en principiel diskussion vedr. priser og vilkår, så formalia er i orden, hvis det er som Kim Edslev husker, at det har været besluttet på et afdelingsmøde.

Det tilslutter man sig.

En anden anke Kim Edslev fremfører er, at han d. 05. maj har oplevet en parkeringsvagt i færd med at skrive bøde ud til sønnens motorcykel og får at vide, at der klaget over, at motorcyklerne står parkeret som tilfældet er. At han har ringet til Q-park for at forhøre sig, hvilket regler de udstederbøder efter, men har ikke fået svar. Dagen efter finder han et udateret brev uden brevhoved eller underskrift, som bekendtgør ny parkeringsregler. Dirigent Bent Haupt Jensen bemærker, at man ikke skal sagsbehandle.

Kasserer Birgith Sølvblad anfører, at Københavns Kommune d. 01.04.16 har indført betaling for parkering af motorcykler. Hvis vi i vores gade ikke har nogen regler, så vil formentlig hele Østerbros motorcykler parkere her. Vi har plads til 5 biler og 2 motorcykler. Der er udleveret 15parkeringstilladelser til de 5 pladser. Derfor syntes vi, at det var

rimeligt at lave regler om, at der ikke skulle holde motorcykler på bilpladserne, men kun der, hvor der er plads til 2 motorcykler. Desuden er der regel om, at hvis en husstand i AAB, afd. 3 har Z biler, kan man kun få parkeringstilladelse til den ene. Familie med både bil og motorcykel, kan få tilladelse til en bil og en motorcykel. Endelig har man bil, skal man samtidig have licens til offentlig parkering, da man ikke har en fast parkeringsplads i vores gade.

Kim Edslev opponerer mod, at bestyrelsen ikke har diskuteret reglerne med beboerne, hvilket tages til efterretning.

En beboer anfører, at diskussionen synes at køre i 2 spor. Dets det, at reglerne ikke er forelagt beboerne, hvilket er taget til efterretning. Dels hvad indholdet af reglerne skulle være. En anden anfører, at Kim Edslev kunne være kommet med et ændringsforslag inden for tidsrammen, hvilket han mener ikke kunne lade sig gøre, da det omdelte ikke var dateret.

Det foreslås, at Kim Edslev kommer med et ændringsforslag til parkeringsreglerne ved næste medlemsmøde. En anfører, at uenigheden om reglerne måske består i, at der ikke må holde motorcykler på bilparkeringspladserne i vores del af gaden, hvilket synes at være en effektiv udnyttelse af pladserne.

Dirigent Bent Haupt Jensen anfører, at bestyrelsen som nævnt har besluttet regler for parkering uden at spørge beboerne, da de har skønnet, at det var den bedste udnyttelse af de eksisterende parkeringspladser. Det kan man være enig eller uenig i. Derudover er der det principielle, og hvis det

skal ændres, må der komme et ændringsforslag til næste år. Ud fra det hørte, mener han, at der har været mulighed for det.

En beboer understreger, at parkeringspladserne er private, om det så ikke betyder at Kommunens regler kun gælder uden for Halsskovgade. Birgith Sølvblad fortæller, at før Q-park overtog parkeringen kom alle mulige og parkerede gratis i Halsskovgade samt holdt langtidsparkeret, når de skulle ud at rejse. Derfor er de gældende regler efter aftale med Q-park.

En anden beboer anfører, at diskussionen virker som om, at det er et spørgsmål om, hvor går grænsen for, hvad bestyrelsen kan beslutte selv. Nogle ting må de jo kunne beslutte.

Majken Kaznelson, som tidligere har været kasserer, antører: “Så snart det koster penge, bliver alle beboere inddraget, da de bliver forelagt et budget, hvor der afsat penge til f.eks. nye vaskemaskiner.

Så der kan man gøre indsigelse mod, at der indkøbes nye vaskemaskiner. Men så snart der kommer følelser ind over, uanset om det koster penge eller ej, så har man jo altid muligheden at stille forslag på afdelingsmøderne. Bestyrelsen er nødt til at have et vist handlerum for at hverdagen kan fungere.

Personligt har jeg ikke modtaget skrivelsen om parkeringsreglerne, men synes, at der er fint, at der pladser til dem, der har bor i afdelingen. Synes til gengæld, at det er irriterende, at det ikke er plads til min cykel i cykelstativet, fordi andre der bor rundt omkring også gerne vil parkere under halvtaget.

Skrivelsen om parkeringsreglerne kunne man have delt ud, så der havde været en chance for at komme med modforslag og indsigelse.

Bestyrelsen har et mandat i budgettet til at disponere over de penge, der er til rådighed. lnden for den ramme er man nødt til at træffe nogle beslutninger. Så må man vurdere, om det er så indgribende, at det skaltages op på afdelings mødet. Endvidere sørge for at holde beboerne orienteret enten ved opslag eller sedler i postkassen, så der er en mulighed for at stille modslag næste gang, der er afdelings møde, hvis vi er uenige.”En beboer spørger, om der er regler for beboernes hobbyrum, om man må sprøjtemale. Nej svares der, da lugten trænger lige op i lejligheden ovenover.

Dirigenten anfører, at til næste års afdelingsmøde skal vi have en principiel diskussion om

værelseshuslejeniveau og vilkår.

Desuden er der kommet nogle betragtninger om det råderum, bestyrelsen har, men det er

betragtninger bestyrelsen givetvis vil lade indgå i deres overvejelser.

Bestyrelsens beretning sættes til afstemning.2 undlader at stemme. 24 stemmer for. Beretningen er vedtaget.

Vedr. regnskab for 2015 til orientering bemærker kasserer Birgith Sølvblad, at det har været et godt år med stort overskud, som resulterer i 0% i huslejestigning. Der er ingen spørgsmål eller kommentarer, hvorfor regnskabet tages til efterretning.

vedr. driftsbugtet for 2017 bemærker kassereren, at der er stigning i beløb for ptanlagte

vedligeholdelser bl.a. pga. etablering af mekanisk udluftning i baderum, dog uden påvirkning af huslejen.

Majken Kaznelson erindrer, at da hun sad i bestyrelsen, var der opsparet til planlagt renovering af facaden, om den plan er skrinlagt? Hun kunne rigtig godt tænke sig at få lavet en fransk altan og ville i forbindelse.med en sådan renovering så undersøge, om det kunne lade sig gøre, og hvad det ville koste, da altanprojektet ikke bliver til noget. Formand Leif Larsen svarer, at pengene brugt til

omfangsdræn. Facaderenovering, som kun er kosmetisk, er udskudt på ubestemt tid og findes ikke på planen, da vores rådgiver i boligforeningen har rådet til at vente pga. vigtigere ting. Men sotbænkene trænger til opretning, hvilket er planlagt.

Kim Edslev spørger, til de 200.000 kr., som var afsat på tidl. drift- og vedligholdelsesplan til oprettelse af et forbedringsudvalg. Bestyrelsesmedlem Ulla Kvist Sørensen, svarer, at en minihelhedsplan skulle iværksættes for pengene, men der kom aldrig noget udspil fra boligforeningen, så de blev trukket ud igen.

En beboer mener, at der i forbindelse med gennemgang af huset blev talt om udluftning på baderum.

Formand Leif Larsen svarer, at mekanisk udluftning er planlagt, og at vi i stedet for fri cirkulation får tvungen cirkulation.

Dirigenten forespørger, om ikke punktet A115 “etablering af mekanisk ventilation” ikke er netop det, der tales om. formand Leif Larsen svarer, at beløbet er afsat til rensning af eksisterende aftrækskanaler. Men teksten antyder noget andet, anføres det af Bent Haupt Jensen. Han understreger, at de formå1, der er sat penge af til på drifts- og vedligeholdelsesplanen for 2017 samt forventningen om, at de pågældende aktiviteter bliver udført, med mindre der er noget der gør, at man er nødt til at udskyde det.

Budgettet for 2OI7 inkl. drift- og vedligeholdelsesplan godkendes enstemmigt. Man går over tit valg af bestvrelsesmedlemmer.

 

 

 

Kasserer Birgith Sølvblad modtager genvalg, og da der ikke er andre forslag, er Birgith genvalgt for 2 år.

Bestyrelsesmedlem Ulla Kvist Sørensen modtager genvalg, og da der ikke er andre forslag, er Ulla genvalgt for 2 år.

Til valg af suppleant for 1 år stiller Majken Kaznelson op. lkke andre kandidater stiller op, hvorfor Majken vælges for 2 år.

Under punktet eventuelt bemærker Birgith Sølvblad, at cykelparkeringen under vores halvtag benyttes af cyklister, der ikke bor i ejendommen. Om man ikke kunne skilte med, at det var forbeholdt AAB, afd. 3’s beboere, hvilket man enes om i første omgang. Endvidere Ønskes “døde” cykler fjernet, gerne en gang om året. En foreslår, at “døde” cykler smides ud med storskrald. Ulla Kvist Sørensen svarer, at fjernelse af cykler skal varsles 6 uger før. Samtidig orienterer man politiet, for det er dem, der skal fjerne de herreløse cykler. Og lige nu f ør sommerferien kan det næppe nås, i stedet foreslås, at vi venter til efteråret.

Parkering af ladcykler bringes op. Som det er nu, kan ladcykler ikke parkeres under halvtaget bl.a.

pga. kantstenen, og de vil i så fald optage mindst 3 pladser. En hensigtsmæssig måde at parkere ladcykler på efterlyses hermed. lsær da beboere i stueplan ikke er glade for at have en ladcykelparkeret under deres vindue med de muligheder, det giver.

Annet Jørgensen efterlyser tilmeldinger til loppemarkedet i gården enten lørdag d. 13. eller lørdag d.20. august kl. 10-16. Opslaget herom hænger i alle opgange.

Bent Haupt Jensen takker for god ro og orden og erklærer mødet for afsluttet.

 

Ulla Kvist Sørensen, referent

Ekstraordinært afdelingsmøde 22-8-2017

ekstraordinært afdelingsmøde ifm. ny lovgivning på tv-området tirsdag d. 22. august 2017

  1. Birgith Sølvblad valgt til dirigent. Mødet rettidigt og lovligt indkaldt.
  2. Oplæg fra repræsentant for YouSee: Pga. lovkrav skal vi ombygge sløjfeanlæg til stikledningsanlæg fra 1. januar 2018. Ombygningen koster 187.073,- kr, som YouSee betaler mod en ny 5-årig aftaleperiode. Der er et flaskehalsproblem, da mange anlæg skal ombygges. YouSee kan ikke love, at ombygningen er klar til 1. januar, men den er sat i gang og udføres hurtigst muligt. Så snart anlægget er installeret, er der fuld frihed: man kan enten fravælge tv-pakken, eller vælge mellem grundpakke, mellempakke eller fuldpakken. Priser kan ses på YouSee’s hjemmeside. Bland-selv tv og ekstra kanaler: Man ser via programkort og kortlæser.

Der blev informeret om bland-selv pakker og om tv bokse. Prisen på tv bokse er 30.-kr. mdr.

Vi stemmer, om vi vil tage imod YouSee’s tilbud: Der er mødt 20 lejemål op. Der er 3 fuldmagter. Der er 44 stemmer for og en enkelt stemme blank. Forslaget er dermed vedtaget. Bestyrelsen vil igangsætte det hurtigst muligt.

Interesserede kan få udleveret oversigt over kanalsammensætning i m.v. kontortiden.

Referent: Nina Rasmussen

Ekstraordinært afdelingsmøde

INDLEDENDE NOTE

Som indledning til nedenstående referat vil jeg på bestyrelsens vegne undskylde den sene fremsendelse. Følgende notat skal indlede referatet, så yderligere misforståelser kan undgås. Under skrivning af referatet blev jeg opmærksom på nogle misforhold, der ikke blev taget op, endsige rettet på mødet.

Bestyrelsen var d. 29.05.13 til møde i boligforenningen AAB om underskuddet på driftsbudgettet for 2012 og grunden til dets opståen. På dette møde blev drænprojektets forløb og økonomi samt finansiering drøftet. Desuden den kendsgerning, at bestyrelsen ikke ønskede at underskrive regnskabet for 2012, da det var en forudsætning for drænprojektets gennemførelse, at der var sparet op til det, så det ikke medførte huslejestigning. Mødet resulterede i, at man fra boligforeningens side beklagede begåede fejl, at drænprojektet var gennemført tilfredsstillende og til aftalte pris. Og at det lån, som skulle søges godkendt af Københavns Kommune, skulle dække hele drænprojektet alt inkl., nemlig 3,5 mio. kr., som så skulle afdrages som nævnt i referatet. Dette tilsluttede afdelings-bestyrelsen sig, således at der fremover stadig var et vist råderum på DV-planen. Bestyrelsens begrundelse for ikke at ville underskrive regnskabet for 2012 skulle medsendes til Københavns Kommune.

Resultatet af dette møde var den nyudnævnte regnskabschef Torben Lærkesen ikke orienteret korrekt om inden vores ekstraordinære medlemsmøde, hvilket bestyrelsen burde have sikret sig.

Ulla Kvist Sørensen, referent

 

REFERAT AF EKSTRAORDINÆRT AFDELINGSMØDE

D. 18.09.13 I AFD. 3

Formand Leif Larsen bød velkommen til nyudnævnt regnskabschef i boligforeningen AAB Torben Lærkesen samt til de fremmødte beboere, som repræsenterede 42 stemmer.

Kim Edslev bliver valgt til ordstyrer og konstaterer at mødet er lovligt indkaldt.

Dagsordenen i øvrigt består af

Godkendelse af afd. 3’s driftsbudget for 2014.

Torben Lærkesen indleder punktet med at orientere om, at der pga. den manglende opsparing til omfangsdrænet er indledt forhandling med Københavns Kommune om at optage lån til dækning af de udgifter, som gav et underskud på driftsbudgettet i 2012 (1.043 mio. kr., beløb ikke nævnt på mødet) og som skal startes afdraget i 2014 og 2015. Disse afdrag vil være dækket af drifts- og vedligeholdelsesplanen – altså af henlagte midler – således at der ikke sker huslejestigning pga. heraf. I slutning af 2015 udløber et lån (vinduer), og fremover vil disse ydelser blive afdraget på det nye lån.

En beboer indskyder her, at på den ordinære generalforsamling i maj blev det oplyst, at afd. havde et underskud på over 1 mio. kr., som skyldtes regninger, som ikke burde være betalt. Nu nævnes lån på ca. 1,3 mio. kr., som vi skal betale på trods af en fejl begået af AAB, og hvorfor bestyrelsen ikke ville underskrive regnskabet. Regnskabschef Torben Lærkesen og kasserer Majken Kaznelson korrigerer denne opfattelse. Omfangsdrænet er udført og betalt og er ikke blevet dyrere end planlagt, men de opsparede (henlagte) midler var ikke tilstrækkelige, derfor opstod underskuddet på driftsbudgettet for 2012. Fejlen fra AAB’s side var, at man havde tilkendegivet, at der var opsparede midler nok. En af to løsninger blev derfor luftet på den ordinære generalforsamling, enten lån via Københavns Kommune – den løsning, der nu forhandles om – eller lån via Organisationsbestyrelsen i AAB.

Endnu engang anfører et par beboere, at man har forstået det sådan, at omfangsdrænet blev dyrere end planlagt, og at det var derfor der var underskud på driftsregnskabet. Kassereren understreger endnu engang, at det ikke er tilfældet, men at regnskabsproceduren med godkendelse og betaling af regninger, forestået af AAB, har været skyld i miseren.

Regnskabschef Torben Lærkesen forklarer atter, at afdrag på nævnte lån klares via henlagte midler de 2 første år, og når et tidligere lån (vinduer) udløber, vil der i stedet blive afdraget på det nye lån.

Der spørges, om vi så ikke får råd til at udføre arbejder som planlagt. Kim Edslev svarer, at hvis lånet dækker udgiften til det udførte arbejde, vil der stadig være opsparede penge på drifts- og vedligeholdelseskontoen.

Torben Lærkesen anfører, at arbejdet er udført, uden at der har været sparet tilstrækkeligt op, og det skal der så nu. Og det, at der er udkommet et regnskab med ca. 1 mio. kr. i underskud, kan være opfattet, som om det kostede 1 mio., og så løber det løbsk, hvad det tal egentlig dækker.

Kasserer Majken Kaznelson understreger, at det er meget teknisk, hvis man ikke ved så meget om det. Man skal skelne mellem det, der hedder driftsbudgettet (det almindelige husholdningsbudget) og det, der hedder drifts- og vedligeholdelsesbudget (DV-plan), som er opsparede midler, der bruges til store projekter bl.a. vedligehold af ejendommen. Eller man tager et lån. Det lån, der nu udløber, blev optaget, da vi fik nye vinduer.

Det der gik galt (i 2012) var, at vi havde fået at vide, at vi havde opsparet nok til drænprojektet, vi kunne bare gå i gang. Det kostede 1,3 mio. kr. (=nævnt på mødet, det rigtige tal er 3,5 mio. kr.), og så viste det sig, at vi kun havde opsparet ca. 200.000 kr. (=nævnt på mødet, det rigtige tal er 2,5 mio. kr.), hvilket bestyrelsen først fik at vide, da regnskabsåret var afsluttet. Og at vi så havde et underskud på vores driftsbudget på ca. 1 mio. kr. Fejlen er indrømmet, og bestyrelsen har gjort, hvad den kunne for at påpege, hvor det er gået galt. I AAB har man en sag, man ikke er stolt af, og man er nu nogenlunde enige om, at den er landet så fornuftigt, som den kunne. Og det er rigtig beklageligt, at det er blevet misforstået, som at projektet blev dyrere end planlagt, hvilket ikke er tilfældet.

Torben Lærkesen oplyser vedr. drifts- og vedligeholdelsesplanen (det udsendte materiale side 4), som er en plan for, hvilke ting der skal laves, hvornår de skal laves, og hvad de skal koste. En plan, som lægges af afdelingsbestyrelsen og driftsafdelingen i AAB sammen løbende. Meningen er så, at der spares op til disse projekter, der er lagt ind. Man laver planen, så det holdes i budgettet både lodret og vandret. (Det er det der er gået galt med drænprojektet. Der var ikke sat penge nok af. Det er muligt, at der har stået en stor pulje, men de har været øremærket til andre projekter). Planen ajourføres hvert år, så der krydses af, hvad der er lavet, og hvad der er udskudt. Eksempelvis er der til punkt 41, ”bygning, fælles indvendig” afsat 163.000 kr. til specifikke projekter. Hvis de koster lidt mindre eller lidt mere, så har man det beløb at gøre godt med, hvis der bliver lavet en tillægsbevilling. Hvis der skal laves mere end de planlagte projekter, skal pengene tages af driftsbudgettet. Det er det, der er gået galt med drænprojektet, der har ikke været øremærket nok penge til dette.

Budgettet for 2014 viser en huslejestigning på 3%, som baseres på driften i 2012 og den generelle udvikling i priserne. Der er ingen poster, der skiller sig voldsomt ud fra 2012 og 2013 – bortset fra forsikringer, som det bemærkes. Alle AAB-afdelinger har en fælles aftale med et enkelt selskab, som vandt sidst det var i udbud, og som bestemmer prisen. Det bliver der nu kigget på.

Et enkelt punkt bliver ændret fra 2014. De udgifter ved flyttelejligheder, som skal dækkes af afdelingen, bliver fra 2014 lagt på DV-planen. De er tidl. udgiftsført på det alm. driftsbudget, og det har medført dels underskud i år, hvor der har været mange fraflytninger, dels overskud i år, hvor der har været få. Man arbejder på at hensætte midler for at imødekomme den negative indflydelse et underskud kan have, og som kan give huslejestigning. Derfor er der et kraftigt fald i beløbet på konto 115 i forhold til kolonnen i 2013. De 132.000 kr. på DV-planens punkt 31 er hensættelse til afdelingens udgifter i forb.m. flyttelejligheder. Konto 117 ”istandsættelse ved fraflytning”, er den andel, som er hensat (opsparet) via huslejen. Denne konto bibeholdes.

En beboer bemærkede, at på tidl. fremsendte budget til mødet i maj lød konto 116 på 926.000 kr., på den nu fremsendte DV-plan står der 312.000 kr. på konto 116. Kim Edslev svarer, at planlagte projekter – bl.a. slibning og lakering af bagtrapper – er udskudt til senere. Endvidere bemærkes, at beløbet på ”forslag til driftsbudget for 2014” på konto 116 er 1.165.000 kr., medens beløbet anført på DV-plansiden er 679.000 kr. Hvilket indrømmes er en fejl, det er sidstnævnte beløb, der er det rigtige. Og det vil blive rettet og fremsendt med referatet.

Endvidere bemærkes forskellen i beløbsstørrelsen på konto 119 mellem år 2012 og 2014. Der svares, at beløbet skal dække uforudsete udgifter på alle øvrige poster. Det ville under alle omstændigheder være for lidt kun at have 15.000 kr. til uforudsete udgifter.

Endvidere spørges om, når der nu varsles huslejestigninger, stiger lejen på loftsværelser så også? Svaret er, at det er en intern beslutning, hvordan loftsværelser lejes ud, og hvad de skal koste.

Der stemmes om forslag til driftsbudget for 2014.

38 stemmer for

4 stemmer ikke, hvorfor forslaget er vedtaget.

Den korrekte opgørelse over tallene ses her i oversigtsform til orientering:

Samlet udgift til dræn-projektet3.492.034

Hensat i DV-planen for 20122.419.000

Udgift i årsregnskabet for 20121.073.034

Samlet udgift til drænprojekt3.492.034

Godkendt rammebudget3.434.200

Merforbrug 57.834

Drænprojektet kostede altså 3,5 mio. kr., og det er det beløb, der ansøges om finansiering af.

Afstemning om ombygning af antenneanlæg til individuel tilslutning.

Doris Bornet indleder punktet med at sige, at på det ordinære medlemsmøde i maj enedes man om at undersøge muligheden for at ombygge nuværende sløjfeanlæg til individuel tilslutning, og hvad det kunne koste. Det der skal stemmes om er altså, om nuværende sløjfeanlæg skal ombygges til individuel tilslutning. Hvis der stemmes for individuel tilslutning, er der 2 løsninger mulige.

Med nuværende sløjfeanlæg har hvert lejemål et radiostik og et TV-stik, og hvert lejemål modtager samme TV-pakke – fuldpakke – fra samme udbyder, altså ens for alle.

Ved ombygning til individuel tilslutning tilslutning i hvert lejemål, vil man selv kunne bestemme, hvilken udbyder og TV-pakke man ønsker – f.eks. YouSee grund- eller mellempakke, som indeholder færre programmer, og som er billigere i pris, medens fuldpakken ville blive dyrere. Eller man kan vælge en anden udbyder med andre programpakker. Eller helt vælge tilslutning fra, da der efterhånden er en del, der ser TV på internettet.

YouSee har fremsat et tilbud på ombygning af lægget på 165.570 kr.

Hvis afdeling 3 selv vil beholde ejerskabet til anlægget, skal afdelingen selv betale. Evt. kan YouSee yde tilskud på 36.875 kr.

Hvis ejerskabet til anlægget overdrages til YouSee, betaler de ombygningen.

Afdelingens elektriker har også været spurgt, men har ikke kunnet give en eksakt pris, da en del elementer skulle leveres af YouSee.

Fordele og ulemper diskuteres en del, og der udtrykkes en del usikkerhed om, hvad der er at foretrække.

Torben Lærksen fra AAB, indføjer her, at man i boligforeningen er opmærksom på denne problematik, og teknisk afdeling er ved at arbejde på at kaste lys over, hvilke løsninger der kunne være optimale. Udviklingen går jo hurtigt, og tilvalgt løsning i dag, kunne blive en dårlig løsning om kort tid.

Torben Lærkesen foreslår bestyrelsen, at én fra AAB’s driftstekniske afdeling skal komme ud og se på anlægget og give en vurdering af, hvad der var det klogeste at gøre i forhold til den teknologiske udvikling.

Herefter stemmes om ombygning af nuværende antenneanlæg til individuel tilslutning.

10 stemmer for

32 stemmer imod, hvorfor forlaget ikke er vedtaget.

Efter afstemningen meldte Doris Bornet og Nina Rasmussen sig som interesserede i at deltage i mødet med AAB’s driftstekniker, efter at han har vurderet afdelingen antenneanlæg og i den efterfølgende diskussion af punktet på et af de kommende bestyrelsesmøder.

Det skal her noteres, at optageren var slukket på denne sidste del af mødet, så referat vedr. antenneanlæg er sammenstykket af flere personers hukommelse.

Referent Ulla Kvist Sørensen.

Ordinært afdelingsmøde

REFERAT AF ORDINÆRT AFDELINGSMØDE

D. 07.05.13 I AAB, AFD. 3

Afdelingsformand Leif Larsen byder velkommen til regnskabschef fra boligforeningen AAB Lars Krogh samt de fremmødte mødedeltagere fra 20 lejemål = 40 stemmer.

Valgt til dirigent blev Kim Edslev fra bestyrelsen, som konstaterer at mødet er lovligt varslet.

Bestyrelsens beretning kommenteres. En beboer spørger om det er fugtrenovering, der foregår i opgangen i Halsskovgade 5. Der svares, at det er en sætningsrevne, der repareres.

Vedr. parkering i Halsskovgade forespørges, hvorfor ikke alle bilejere i ejendommen kan få en parkeringstilladelse. Formanden forklarer, at han fra oprettelsen forespurgte, hvem der var interesseret, og disse blev tildelt en parkeringstilladelse. Siden er der ikke udstedt tilladelser. Kim Edslev forklarer, at der i den periode, hvor der har været opgravningsarbejde kun har været 3 disponible parkeringspladser, og at det derfor ikke ville være hensigtsmæssigt at uddele flere tilladelser. Man vil nu indhente flere tilladelser fra Q-park til omdeling til de beboere, som ønsker det til de 5 pladser, som vi råder over. En beboer forespørger, om man kan få parkeringstilladelse til husets pladser uden at have parkeringstilladelse fra Københavns Kommune. Det kan man i princippet, svares der, men det ville ikke være klogt. En anden beboer spørger, om antallet af parkeringstilladelser. Formand Leif Larsen svarer, at der uddeles én pr. lejemål og ikke til gulplade-biler. Vores pladser er gratis mod at Q-park får de ”parkeringsbøder,” de udsteder på vores pladser, hvorimod genboen har en anden ordning.

Vedrørende depositum til internetklubben spørges om, hvorvidt man kan få det udbetalt, hvis man ikke har kvitteringen. Det kan man, svares der, ved henvendelse til kontoret, da der forefindes en liste. Der tilbagebetales 150 kr. og evt. ikke tilbagebetalte midler vil indgå i det almene regnskab.

Til beretningen tilføjes fra bestyrelsens side, at gårdens bede nu er tilplantet, og man henstiller til beboerne og deres børn, at de holder sig fra bedene med de nye buske, træer og planter. Og heller ikke smider cigaretskod hverken i bedene eller i gården i det hele taget.

Beretningen vedtages enstemmigt.

Regnskab for 2012 orienterer regnskabschef i AAB, Lars Krogh om. Drænprojektet blev budgetteret til 2,5 mio. kr. Fakturaer for næsten 3,5 mio. kr. blev fremsendt i dec. 2012. Så manglede godt 1 mio. kr. De 2,5 mio.kr. blev taget fra afdelingens opsparing. Hvert år opspares via huslejen et vist beløb til planlagte arbejder i fremtiden, som man hele tiden har råd til planlagte vedligeholdelsesarbejder. Da drænprojektet blev præsenteret for beboerne, blev det besluttet at tage 2,5 mio. kr. fra opsparingen, så ville det ikke påvirke huslejen. Da årsregnskabet skulle gøres op, blev det klart, at der var regninger for 3,5 mio.kr., og de godt 1 mio. kr., der manglede måtte tages af driftsbudgettet. Da bestyrelsen blev bekendt med dette, kontaktede den boligforeningen og informerede om, at beboerne på et afdelingsmøde var præsenteret for et drænprojekt, der ikke ville påvirke huslejen. Underskuddet på ca. 1 mio.kr. skal der nu findes en financeringsløsning for. En betydelig huslejestigning ville være én løsning, men administrationen skal finde en alternativ tålelig løsning er det besluttet efter et møde i april med afd. 3’s bestyrelse, der ikke har været bekendt med underskuddet på regnskabet. Hvis dette ikke var sket, var regnskabet gået glat igennem. Bestyrelsen har overholdt budgettet. Men regnskabet udviser et underskud på 1,043 mio. kr., og der skal findes en finaceringsløsning, men på nuværende tidspunkt, kan det ikke siges hvordan. Vi skal have øverste myndighed i AAB med i at håndtere dette bedst muligt. Derfor er budgettet for 2014 taget af dagsordenen og udskudt til senere, da det skal vise, hvordan problemet håndteres.

Kasserer Majken Kaznelson understreger, at bestyrelsen på intet tidspunkt har haft fornemmelse af eller fået at vide, at drænprojektet var blevet dyrere end planlagt. Det blev opdaget, da vi så vores årsregnskab i jan. 2013 og tog kontakt til administrationen. Vores driftskoordinator har været til møde her i afd., og bestyrelsen har været til møde i administrationen for at få at vide, hvad der var sket. Beboerne skal vide, at bestyrelsen ikke har haft en fornemmelse af, at dette ville ske og har arbejdet på, at det skulle blive så billigt for os som muligt.

Der spørges nu om årsagen til, at drænprojektet blev dyrere? Der blev indhentet tilbud, og beboerne fik at vide, at det uanset hvad ikke ville koste ekstra. Kassereren svarer, at det har vi ikke fået svar på endnu. Bestyrelsen har bedt driftsafdelingen i AAB, som har været ansvarlig for projektet, om at få byggeregnskab og byggebudget samt budgetoverskridelser at se, men det har vi ikke fået endnu.

En anden beboer vil vide, at hvis der foreligger et tilbud, hvorfor er der så ikke forhandlet om de udgifter der overskrider, og hvorfor er de betalt? Om vi vil gå i retten med det, da overskridelserne jo skulle have været fremlagt for bestyrelsen. I svaret understreges, at bestyrelsen har været uvidende om overskridelsen og ikke har haft med betaling af regningerne at gøre. Men kun AAB og firmaet Focus2 har haft med godkendelse og betaling af regningerne at gøre.

En beboer mener, at når bestyrelsen ikke selv har villet tage ansvaret, og når AAB har været ind over, og man har købt sig til professionel hjælp udefra (Focus2), må det firma være forsikret og kunne betale overskridelsen. Så kan afdelingen ikke lastes. Desuden ses der at være brugt ½ mio. kr. mere fra konto 116 end planlagt. Kassereren svarer, at bestyrelsen ikke selv har kunnet vælge til eller fra at have med byggeprojektet at gøre. Regnskabschef Lars Krogh svarer, at man har forsøgt at gøre regnskabet så godt som muligt ved at tage af opsparingen. Og at projektudgifterne burde have været forelagt før dette møde, men det er ikke sket.

Der spørges, om AAB, der har betalt regningerne, ikke på et tidspunkt burde have sagt stop? Og at de derfor burde dække en del af udgiften. Lars Krogh svarer, at han er enig. At det heller ikke er udelukket.

En beboer spørger, om det er entreprenøren, Focus2 eller AAB, der er skurken. Kasserer Majken Kaznelson svarer, at det kan vi ikke vide, da det ikke er et projekt, som bestyrelsen på nogen måde kan påtage sig, men det er driftsafdelingen i AAB, som var her på sidste generalforsamling for at præsenterer projektet. Arbejdet og regninger er løbende kontrolleret af Focus2 og driftsafdelingen, som har ansvaret. Hele bestyrelsen var til møde med driftskoordinatoren, hans chef og regnskabschef Lars Krogh, hvor vi prøvede at få redt trådene ud. Vi blev lovet på det møde, at driftsafdelingen, ville lave et byggeregnskab og vise, hvor budgettet var overskredet, og hvad der var sket. Det foreligger ikke endnu.

Mht. betaling af underskuddet anfører Lars Krogh, at der er flere muligheder. Værst tænkelige er, at afd. 3 selv kommer til at betale. Den bedste, at organisationsbestyrelsen går ind og dækker det helt, og så er der nogle muligheder ind imellem. Det er det, der skal arbejdes med hen over sommeren. Langt hen ad vejen drejer det sig om administrationsfejl og manglende kontrol. Dem der tager beslutningerne i administrationen skal nu præsenteres for sagen. Så må vi se, hvor vi ender.

Kasserer Majken Kaznelson tilføjer, at normalt skriver bestyrelsen regnskabet under efter generalforsamlingen, men denne gang er det besluttet, at bestyrelsen ikke vil skrive under, for vi kan ikke stå inde for et regnskab med et underskud, vi ikke har haft indflydelse på. Der vil medfølge en forklaring på, hvorfor vi ikke vil underskrive.

Så skal regnskabet underskrives af organisationsbestyrelsen. Det er vores garanti for, at sagen kommer op på højeste sted i AAB.

Lars Krogh kommenterer, at organisationsbestyrelsen så vil stille sig kritisk i forhold til regnskabet. Hvis de godkender regnskabet, skal det efterfølgende til Københavns Kommune til godkendelse, en procedure, der varer flere måneder. Men vi må se, hvad der sker.

I tilfælde af, at afd. 3 skal ud at låne pengene, kan det ske som et Kreditforeningslån. AAB har en dispositionsfond, som organisationsbestyrelsen råder over, herfra kunne tænkes enten et støttelån eller en sum som gave. En god idé vil være, at bestyrelsen og økonomiafd. laver indstillingen til organisationsbestyrelsen sammen, så vi er enige om, hvilke informationer der skal gives i denne situation, så det ikke ender med mudderkastning.

En beboer synes, at et ansvar burde placeres, og en anden har det dårligt med, at underskuddet allerede er bogført i vores regnskab, og mener, at det er vigtigt med information løbende evt. på intranettet. Der vil blive indkaldt til ekstraordinært afdelingsmøde, svares der, men ønsket tages ad notam.

På spørgsmål om afd. 3 skal søge juridisk bistand udefra, svarer Majken Kaznelson, at det er ikke lige nu er aktuelt. Udfaldet af sagen må afgøre, hvad der skal besluttes. Der er noget forsømmelse her, men uvist om noget juridisk.

Regnskabschefen kommenterer, at hvis han havde haft næsen i afd. 3’s regnskaber på rette tidspunkt, kunne han måske have opdaget overskridelsen, men det skete ikke, da fokus da var et andet sted. Det er ikke godt nok, men fokus kan ikke være på alle afdelinger på én gang, resurserne er ikke til det. En opgørelse over, hvad den mio. kr. er brugt til, som ikke var på budgettet er det vigtigste lige nu at få bragt til veje. Samt at finde en tilfredsstillende løsning.

Da punktet om driftsbudget er udgået, gås til behandling af indkomne forslag:

1) Forslag om boldspil i gården med bløde bolde diskuteres. Det er et forslag, som tidligere er vedtaget, men er gået i glemmebogen. Det irriterende moment ved spil med hårde bolde tidligt og sent fremhæves. På den anden side har reglen ikke været til at håndhæve for bestyrelsen, og da bestyrelsen tidligere indkøbte bløde bolde, forsvandt de ret hurtigt. Det må – indskydes det – være i beboernes egen interesse med et godt miljø. Boldspil inden for et vist tidsrum, forbud mod boldspil og nedtagning af boldnettet luftes uden tilslutning. For at reglen kan komme i husordenen, stemmes om blodspil med bløde bolde. Bløde bolde købes af beboerne.

22 stemmer for

14 stemmer imod

4 undlader at stemme, hvorfor forslaget er vedtaget

2) Forslag om at indhente tilbud på billigere TV-pakker og evt. individuel tilslutning fremlægges af forslagsstilleren. Forslaget sammenlignes med næste 2 forslag om TV-pakker på henholdsvis 20 og 35 kanaler udbudt af Andelsnet. Det fremhæves, at forslaget om individuel tilslutning i stedet for nuværende sløjfeanlæg, hvor alle beboere er tvunget til at have samme TV-pakke, er forskellen på de to forslag. Individuel tilslutning til hver lejlighed, hvor beboerne selv kan vælge udbyder og TV-pakker synes en bedre løsning end at stemme om TV-pakker. Prisen på en omlægning kan undersøges.

En beboer spørger, om det vil påvirke prisen på antennebidrag. Der svares, at anlægget tilhører huset, og at der stadig skal betales til nyanskaffelser og reparationer. Der luftes stemning for individuel tilslutning så prisbilligt som muligt. En bekymret beboer vil nødig vente til næste generalforsamling med beslutning om hvilken løsning, der skal vælges. Det foreslås, at sagen tages op på mødet til september. Bestyrelsens holdning er, at beboerne ikke skal sidde på et afdelingsmøde og diskutere, hvilken pakke vi skal have, og som vi formenligt aldrig bliver enige om. Individuel tilslutning og hvordan det skal foregå, må vi jo se på. Et udvalg til at undersøge dette foreslås med fremlæggelse af resultatet til september. Doris Bornet, Grethe Shibli og Kim Edslev melder sig til udvalget.

Forslagsstilleren til de 2 forslag om billigere TV-pakker trækker sine forslag.

Forslaget om at indhente tilbud på billigere TV-pakker udgår, og forslaget omformuleres til:

På afdelingsmødet i AAB, afd. 3 d. 07.05.13 enes de 2 forslagsstillere til ændring af TV-pakker samt mødedeltagerne om at: Doris Bornet, Grethe Shibli og Kim Edslev undersøger mulighederne for og tilbud til individuel tilslutning til antenneanlægget. Resultatet heraf fremlægges til planlagte afdelingsmøde til september 2013.

32 stemmer for

8 stemmer imod, hvorfor forslaget er vedtaget

3) Forslag om egnet lokale til ”byttecentral” diskuteres. Et kælderlokale til formålet forefindes ikke. Hjørnekælderen under Halsskovgade 1, som bruges til hobbyrum foreslås. Problemet med hobbyrummet er, at det ligger fra langt fra containeren, når det skal tømmes for effekter. Forslagstiller har forestillet sig, at beboerne stiller ting som kan genbruges på en reol. Storskralderummet fungerer allerede som genbrugscentral, fremhæves det. Bortset fra når der er så rodet, at man ikke kan komme derned. Det henstilles til beboerne at stille storskraldet ordentligt, og at man ikke roder rummet til, når man ”skralder.” Metalreoler foreslås opstillet i storskralderummet, så der er et sted, hvor man kan stille de mindre ting, som kan genbruges som et forsøg. Dette forslag godtager mødedeltagerne at stemme om

28 stemmer for

4 stemmer imod

8 undlader at stemme, hvorfor forslaget er vedtaget

4) Forslag om grillpladser langs muren ind til naboen fremlægges af forslagsstiller, der fortæller, at det er et problem om sommeren, at man ikke kan have vinduerne åbne pga. grillos, det samme gælder vasketøj, der hænger til tørre. En beboer beretter, at erfaringsmæssigt er det fuldstændig ligegyldigt, hvor i gården en grill placeres, den vil kunne lugtes alligevel. Et andet argument lyder, at muren mod naboen også er børnenes legeplads, og et tidl. forslag om muret grill dér er nedstemt. Man kunne håbe på en hensynsfuld grillkultur, ellers er løsningen at lukke vinduerne, fremhæves det. En mulighed er også at fravælge grill eller lave grill-dage i ugen.

18 stemmer for

10 stemmer imod

12 undlader at stemme, hvorfor forslaget er vedtaget

Så overgås til

valg af formand for 2 år: Leif Larsen genopstiller og vælges med applaus.

Valg af bestyrelsesmedlem for 2 år: Kim Edslev, der genopstiller forklarer nu vigtigheden af at få valgt et bestyrelsesmedlem for det afgåede medlem Marianne Lodberg først. For hvis ingen ønsker at indtræde i bestyrelsen, må han som medlem af bestyrelsen træde ud og være suppleant i stedet for nuværende suppleant, der i 2012 blev valgt for 1 år, og da der skal være ulige antal medlemmer i bestyrelsen. Siddende bestyrelse består i øjeblikket af Majken Kaznelson og Ulla Kvist Sørensen, der blev valgt sidste år samt nyvalgte Leif Larsen. En beboer foreslår – da ingen melder sig – at valget skal gælde for 1 år i stedet for 2 år. Det giver pote, og Annet Jørgensen bliver valgt som bestyrelsesmedlem for 1 år med applaus.

Valg af bestyrelsesmedlem for 2 år: Kim Edslev bliver genvalgt med applaus.

Valg af suppleant for 1 år 2 år: Nina Rasmussen bliver valgt for 1 år. Liselotte Larsen bliver valgt for 2 år.

Valg af medlem til repræsentantskabet: Leif Larsen bliver genvalgt enstemmigt.

Eventuelt:

En beboer forhører sig om lovligheden af at sætte gipsvægge og filt op i sit kælderrum, hvilket vil blive undersøgt.

En anden ønsker endnu engang at få ført til referat, at børnene larmer temmelig meget i gården og gerne må skrue ned for lydniveauet samt henstiller til forældrene at være opmærksomme på, hvor meget børnene larmer.

Annet Jørgensen opfordrer nogen til at melde sig til at vande i gården over sommeren, og et par beboere melder sig, og der vil blive aftalt en turnus.

En beboer opfordrer til bedre sandkassekultur. Der hentes vand på kælder-WC’et (hvilket i parentes ikke godt, da WC’et bliver overpladret med vand og sand på gulv og bræt, så det ikke kan benyttes til, hvad det egentlig er til). Sandkassen pladres til og sandet kastes rundt. En anden gør opmærksom på, at han godt ved, at børnene ikke selv må hente vand, men at det hører med til god sandkasseleg at gøre sandet vådt.

Rygning ud af vinduerne påtales, idet det kan lugtes i tilstødende lejligheder, og at smide skod ud af vinduer er noget ”svineri.” Rygning i opgange, lofts- og kædergange samt vaskerier er som bekendt forbudt, gøres der opmærksom på.

Som i beretningen opfordres til, at der kun ringes til formand (eller bestyrelse) om akutte hændelser. Henvendelse om alt andet skal ske i kontortiden. En beboer fremhæver, at han som oftest ikke er hjemme i kontortiden, men synes at det er rart, at han så eksempelvis kan lægge sit vaskekort + penge i en kuvert til bestyrelsen og få det tanket op.

Bestyrelsen takkes med applaus og takker selv for god ro og orden.

Ulla Kvist Sørensen, referent