Beboermøde

REFERAT AF BEBOERMØDET

D. 08.05.12 I AAB, AFD. 3

Formand Leif Larsen byder velkommen til mødet og til Michael Bendixen fra AAB’s organisationsbestyrelse (tidl. forretningsudvalg).

Beboere fra 20 lejemål er mødt op.

Valgt til dirigent blev Michael Bendixen, som foreslår et stemmeudvalg til hjælp til stemmetælling. Signe Enghoff vælges.

Formandens beretning gennemgås af Leif Larsen.

Vedr. sidste års termofotografering spørges der, om den nu skal laves om, da intet er foretaget. Formand Leif Larsen svarer nej. Billeder af alle lejligheder blev ikke gennemgået på forrige beboermøde pga. tidsrammen. Han oplyser endvidere, at ingen – trods de kraftige opfordringer – har henvendt sig på kontoret med problemer med kolde lejligheder.

En anden spørger, om det projekterede omfangsdræn laves uden huslejestigning. Formanden svarer, at pengene er sparet op via drift- og vedligeholdelsesplanen, der kommer ingen huslejestigning pga. omfangsdræn.

Beretningen vedtages enstemmigt.

Regnskab for 2011 har kasserer Mette Bakhauge ikke meget at sige om. Der blev atter i år overskud – på 118.000 kr.

Budget for 2013 varsler en huslejestigning på 2%, 1% som foreslået af boligforeningen og 1% foreslået af bestyrelsen, for at vi stadig kan regne med at have en lille overskud også for fremtiden.

En beboer spørger hvorfor konto 120=henlæggelser skal stige fra 73 kr/m3 til 429 kr./m3 på sigt? Hvorfor samler man til bunke?

Bestyrelsesmedlem Kim Edslev svarer, at der henlægges penge til arbejder, der skal udføres i 10 år frem – arbejder, der er planlagt, og som kan udskydes eller evt. må fremrykkes. Eller til nødvendige arbejder, der dukker op undervejs. Drift- og vedligeholdelsesplanen overholdes ikke nødvendigvis slavisk. Michael Bendixen anfører desuden, at byggeteknisk afd. evt. har fremtidige planer med bygningen.

Endvidere anfører en beboer, at det tit er blevet dyrere at udskifte defekte baderum samt i flyttelejligheder at udskifte gamle køkkener og gamle el-installationer, og at man jo aldrig på forhånd ved, hvor mange penge, der skal bruges til det. Og bestyrelsesmedlem Kim Edslev tilføjer, at bestyrelsen derfor henlægger overskud til dækning af tab ved flyttelejligheder og til drift- og vedligeholdelse.

Der stemmes om budget for 2013, 18 stemmer for, 1 imod og 1 undlader at stemme, hvorfor budgettet er vedtaget.

Forslag til vedligeholdelsesreglement for AAB, afd. 3 har været en svær fødsel, trods brug af skabelon fra AAB. Kim Edslev fortæller, at skabelonen også indeholder faciliteter i mere moderne afdelinger, men som ikke passer til os. Reglementet skal være gældende for afd. 3 og er desuden er et krav om, at man vedligeholder sin lejlighed bedre, ellers koster det. Det, der er lovbestemt i reglementet er med rød skrift og kan ikke ændres. Punkterne under generelt er så den tekst, bestyrelsen især har tilpasset vores afd.

En beboer spørger især til punktet gulve: F.eks. om udbedring af farveforskelle i laklag efter tæppe (03.05) skal betales af fraflytter, kan man ikke leve med det? Kim Edslev svarer, at det er et punkt, som bestyrelsen netop har diskuteret indgående. Det må skønnes, at en indflytter vil kræve, at gulve ikke bare er hele, men også pæne. Og at teksten i punktet ikke kan ændres.

En beboer undrer sig over, at hun skal betale for slitage af gulv, at det ikke hører under normal istandsættelse, for man går jo ikke på væggene.

Én forespørger, om punktet med farveforskel i laklaget, der skal betales af fraflytter, kan ændres af mødet? Det svares der ja til. Men kasserer Mette Bakhauge pointerer, at der skal stemmes om bestyrelsens forslag, og hvis det falder, skal man nedsætte en arbejdsgruppe blandt beboerne, der kommer med ændringsforslag til planen, som så skal vedtages på et nyt beboermøde.

Kim Edslev anbefaler at stemme for bestyrelsens forslag, så kan man ved næste beboermøde anbefale ændringer.

Der spørges, om et parketgulv, lagt i henhold til råderetten virkelig skal udskiftes med et nyt parketgulv ved nedslidning? Kim Edslev svarer: I princippet føres tilbage til afdelingens standard. Råderetten giver ret til at ændre og forbedre, men man skal under alle omstændigheder meddele/ansøge afdelingskontoret om planerne.

Det fremhæves, at flyttelejligheder fremover vil blive gennemgået af synsmanden efter vores vedligeholdelsesreglement, og at standarden vil være på et niveau, der ikke tenderer luksus. Alle uregelmæssigheder bør være noteret i indflytnings-rapporten eller mangellisten, hvad enten de er vurderet til at skulle udbedres eller ej.

En spørger, om punkterne vedr. køleskab og komfur og punkter, der ikke vedrører vores afd. ikke kan stryges? Det kan de ikke, der henvises til punkterne under generelt.

Vedligeholdelsesreglementet er et nyt redskab, som bestyrelsen har brug for at afprøve i en periode, anfører Kim Edslev. Han anbefaler, at man som beboer løbende tager det op, om det er tidssvarende. Det er et redskab, der løbende skal arbejdes med.

Et sidste spørgsmål går på, om overtagelse af f.eks. et skab fra fraflytter til indflytter kan foregå. Ingen effekter må efterlades i en flyttelejlighed mhp. overtagelse, svares der.

17 stemmer for, 3 undlader at stemme. Vedligeholdelsesreglementet er vedtaget

Afstemning om indkomne forslag:

Bestyrelsens forslag dateret d. 22.04.12 til ændring af regler for udlejning af loftsværelser fremlægges, idet bestyrelsen har begået en fejl ved tildeling af et loftsværelse. Det er tænkt som en tilføjelse til eksisterende regler for udlejning af loftsværelser og lyder i sin helhed: ”Beboeres børn, som har været fraflyttet forældrenes adresse, men er flyttet hjem igen, sidestilles med almindelig beboer, således at loftværelset lejes for 1 år ad gangen.”

En lejer af et loftsværelse, spørger om børn på højskole el. lignende så ikke kan bo på/få et værelse og synes, at det må være et problem med børn, der flytter hjem igen. Der svares, at man ikke skifter adresse ved et højskoleophold.

Bestyrelsesmedlem Kim Edslev svarer, at værelserne bør forbeholdes hjemmeboende børn som aflastning uanset hvad. Værelserne er kun sjældent ledige, og en beboer spørger, om man så ikke kan sænke alderen fra 25 til 18, som grænsen for, at man kan have et værelse. Kim Edslev svarer, at reglen er lavet med øje for, at uddannelsessøgende skal kunne blive boende.

To beboere foreslår tillæg til forslaget om skilsmissebørn og uddannelsessøgende i udlandet, så forslaget, der stemmes om, kommer til at lyde som følger:

”Beboeres børn, som har været fraflyttet forældrenes adresse, men som er flyttet hjem igen, sidestilles med almindelig beboer, således at loftsværelset udlejes for 1 år ad gangen.

Undtagelser mht. krav om at være tilmeldt folkeregistret på adressen gøres i tilfælde, hvor barnet er på uddannelsesophold i ind- og udland samt skilsmissebørn eller aftjening af værnepligt.”

13 stemmer for

2 imod

5 undlader at stemme, hvorfor forslaget er vedtaget.

Forslaget vil erstatte punkt 9 i tidligere vedtagne regler for udlejning af loftsværelser.

De to øvrige forslag om ændring af regler for udlejning af loftsværelser, dateret d. 23.04.12 er fremsat af Alberte Bank.

1) ”Der skal for loftsværelser udlejet som pulterrum være et opsigelsesvarsel på 3 mdr., hvis der kommer børn på ventelisten, så det ikke er nødvendigt at vente op til1 år på, at værelset blive ledigt.”

Der udtrykkes bekymring, om det er juridisk holdbart at lave en lejekontrakt for 1 år, der kan opsiges med 3 mdr.s varsel, og mon det er holdbart at udleje et værelse, som man kan risikere at blive opsagt fra allerede 3 mdr. efter indgåelse af lejemålet. Hvis forslaget vedtages, må det undersøges og lejekontrakten ændres.

Der er en del diskussion om fortolkningen ”pulterrum”. Det et loftsværelse man lejer– ikke at sammenligne med pulterrum tilhørende lejelighederne, og sidst udlejede værelse bruges som ekstraværelse til et barn, oplyses det.

Forslaget er lavet for at give en åbning til børn, der kommer på venteliste inden for 1-årskontrakten, så de kan få værelse hurtigere og ikke skal vente på, at lejekontrakten udløber. På den anden side kunne det blive vanskeligt at leje loftsværelser ud for 1 år med de opsigelsesvilkår, og det synes heller ikke at være ønskværdigt, anføres det.

2 stemmer for forslaget

9 stemmer imod

9 undlader at stemme, hvorfor forslaget er faldet.

2) ”Loftsværelse udlejet som pulterrum kan ikke lejes på 2 hinanden følgende år, hvis der er andre, der ønsker at leje dem.”

Pulterrum, skal det opfattes som rum, der lejes af beboer uden barn og fylder det op med papkasser, spørger en beboer. Hvis en beboer uden hjemmeboende barn lejer et loftsværelse, er det vel et loftsværelse uanset hvad, anføres det. Man må bruge det til lige, hvad man vil, når man lejer et loftsværelse, oplyser Mette Bakhauge. Forslagsstiller har brugt ordet i mangel af bedre ordvalg.

Der argumenteres for, at en beboer med højeste boanciennitet i afdelingen, ikke skal kunne leje et værelse flere år i træk. Som det er nu, slås et ledigt loftsværelse op og tildeles ansøger med størst boanciennitet i afd. Det bør også kunne tildeles andre ansøgere med lavere boanciennitet. Forvaltningen heraf må være op til bestyrelsen, hvis forslaget bliver vedtaget.

8 stemmer for

4 stemmer imod

8 undlader at stemme, hvorfor forslaget er vedtaget.

Forslaget tilføjes som et punkt til eksisterende regler.

Valg af kasserer for 2 år:

Majken Kaznelson, som ikke er til stede og har afleveret fuldmagt, at hun stiller op, vælges enstemmigt og med applaus.

Valg af bestyrelsesmedlem for 2 år:

Ulla Kvist Sørensen genopstiller og vælges énstemmigt med applaus. Bestyrelsen roses fra salen for sit arbejde.

Valg af suppleant for henholdsvis 1 og 2 år:

Som suppleant forventes, at man deltager i et bestyrelsesmøde en gang imellem og træder ind i bestyrelsen, hvis et medlem har forfald. Mandage er traditionelt bestyrelsesmøde dag, men kan muligvis ændres, hvis det bliver nødvendigt. René Bergendorff vælges for 1 år.

Eventuelt:

Merete Holde oplyser, at der på alle vaskemaskiner er en knap, der hedder Clax Special, som – oplyst fra vaskerireparatør – kan tilsluttes imprægnering eller specielt vaskemiddel, hvis det ønskes.

Alberte Bank anfører, at der har været nedsat et altanudvalg, som er stendødt. Det kunne være fint, hvis det blev effektueret og der blev undersøgt noget om altaner.

Formand Leif Larsen svarer, at det er undersøgt til bunds. Som nævnt i beretningen sidste år har byggeteknisk afd. i AAB udmeldt, at ejendommens facade ikke kan klare ophæng af altaner. I så fald skulle der støbes jern ind i etageadskillelsen, gulvet i pågældende værelser brydes op og lægges på ny. Altan-DK og andre firmaer har meldt dette ud.

Muligheden for fransk altan er ikke undersøgt, anføres det.

Varmeføringen skal i så fald laves om, da alle radiatorer sidder under vinduerne, det vil blive alt for dyrt for lejerne.

Mette Bakhauge kommer med en henstilling til alle børnefamilier om at lære deres børn ikke at skrige i gården eller trække boldmålene over belægningen. Endvidere – når der skal grilles – at det ikke sker under vinduerne.

Merete Holde Halsskovgade 3 klager over konstant støj dvs. banken, boren, smækken, trampen med dørene i hendes opgang, er parat til at flyttet pga. støj. En svarer, at der er støj i ejendommen, at der er lydt, at der bor mennesker, og at det er en gammel ejendom. En anden, at det jo er rigtigt, at der er grill-røg og støj. Og hvor går grænsen.

Man kan nå langt med dialog, hvis man snakker med personen, men hensyntagen er selvfølgelig nødvendig, anføres det fra flere sider.

En beboer takker dem, der gider stille op og er glad for, at man altid bliver taget godt imod på kontoret, og at gården er så dejlig.

Videre diskussion om husorden eller larm afvises af ordstyreren, som giver ordet til formanden, som takker for fremmødet og den opbakning bestyrelsen har fået.

Ulla Kvist Sørensen

referent